De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Udvidet returret til d. 31. januar 2024

E-bøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Karin Smirnoff
    299,45 kr.

    Lisbeth Salander er tilbage. Det er Mikael Blomkvist også.Millennium-bøgerne har taget hele verden med storm, og nu er handlingen flyttet til Nordsverige, nutidens vilde vesten, hvor skånselsløse virksomheder ikke skyer nogen midler for at få adgang til landområder og naturens ressourcer. Og kriminelle bander tiltrækkes af den enorme tilstrømning af nye penge og muligheder.Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er hver for sig taget dertil af familiemæssige årsager. Deres veje krydser hinanden, og sammen havner de i en nådesløs kamp på liv og død i byen Gasskas, hvor onde kræfter er på jagt efter den helt store gevinst. Og hvor mænd fortsat hader kvinder.

  • af Jo Nesbø
    299,45 kr.

    URET TIKKER, OG DER ER VARSLET BLODMÅNE OVER OSLO.Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet. Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokain­sælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.

  • af Niels Krause-Kjær
    249,45 kr.

    En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.

  • af Maren Uthaug
    249,45 - 1.554,95 kr.

    Ny stor roman af Maren Uthaug.

  • - en praktisk vejledning til indfrielse af dine drømme
    af Deepak Chopra
    199,45 kr.

    Kilden til al skabelse er ren bevidsthed ... ubegrænsede muligheder, som søger at udtrykke sig det umanifesterede til det manifesterede. Og når vi erkender, at vores sande Selv er ubegrænsede muligheder, bringer vi os i overensstemmelse med den kraft, som manifesterer alt i universet.DE SYV SPIRITUELLE LOVE FOR SUCCES er baseret på de naturlige love, som styrer al kreativitet og gør op med myten om, at succes udelukkende er resultatet af hårdt arbejde, planlægning og ambitioner. Chopra giver det at opnå succes et helt nyt perspektiv. Når vi først forstår vores sande natur og lærer at leve i harmoni med de naturlige love – med tilfredshed, sundhed, tilfredsstillende forhold til vores medmennesker, energi og entusiasme – vil materiel velstand komme helt af sig selv uden anstrengelse. Bogen har en trin-for-trin vejledning og er desuden en videreudvikling af hans tidligere bog RIGDOM På ALLE PLANER. Den indiske læage Deepak Chopra er en af de mest betydningsfulde pionerer inden for området sind-krop og menneskets potentiale. Hans banebrydende arbejde baserer sig på lægevidenskaben, filosofien, østens praktiske og spirituelle visdom samt den vestlige videnskabs resultater

  • af Michael Katz Krefeld
    229,45 kr.

    En gal drabsmand terroriserer storbyen. Han myrder enlige kvinder for at indlemme dem i sin syge samling. Den kontroversielle og fandenivoldske Cecilie Mars er udnævnt til drabschef, og sagen bliver en af de første, hun sammen med sit team skal forsøge at løse. Men stærke kræfter i politiledelsen modarbejder hende. De har gravet en gammel uopklaret drabssag frem, som implicerer hende. Og mens Cecilie Mars kæmper for at klare frisag, bliver galningens samling større og større …Bødlernes Daggry er en selvstændig fortsættelse til storbykrimierne Mørket kalder og Nattens udyr. Bøgerne er skrevet af Michael Katz Krefeld, der modtog en Mofibo Award i 2020, Krimimessens Publikumspris i 2018 og 2021 samt Martha-prisen i 2016. Michael Katz Krefeld er blandt andet forfatter til den internationale bestsellerserie om privatopdageren Ravn.

  • af Prins Harry
    164,45 kr.

    Det var en af det 20. århundredes mest uforglemmelige scener: To unge drenge, to prinser, der gik bag deres mors kiste, mens verden så til i sorg – og rædsel. Da Diana, prinsessen af Wales, blev begravet, undrede millioner af mennesker sig over, hvad prinserne mon tænkte og følte – og hvordan deres liv ville forme sig fremover. Her kommer endelig Harrys historie. Med sin rå og uforfærdede ærlighed er Reserven en skelsættende udgivelse, der byder på indsigt, åbenbaringer, selvransagelse og tilkæmpet visdom om kærlighedens evige triumf over sorgen. Prins Harry, hertugen af Sussex, er ægtemand og far, militærveteran, engageret i humanitært arbejde, fortaler for mental sundhed og miljøforkæmper. Han bor i Santa Barbara i Californien med sin familie og tre hunde.

  • - En guide til et liv i sund balance
    af Bente Klarlund Pedersen
    239,45 kr.

    Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark hænger sammen med ubalance i immunsystemet.Søvn, motion, kost, røg, alkohol, vaccinationer, stress, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet. Du kan derfor selv gøre en masse for at skabe sund balance.Professor Bente Klarlund Pedersen gør op med alt, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – overraskende, personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Alle råd er forskningsbaserede.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    159,45 - 319,45 kr.

    En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

  • - Fire år med Løkke
    af Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    269,45 kr.

    Advarsel! Du kan miste nattesøvn, hvis du læser INSIDER af Simon EmilAmmitzbøll-Bille.Du kommer nemlig helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Og som den berømte tyske jernkansler Otto von Bismarck sagde: ”Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten.”Dette er en bog om politik indefra. En insiders beretning. Om fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019, skrevet af tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har gemt referater, sms’er og mails.Perioden bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.Kom med til møder i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen i en dronningerunde samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.

  • af Jane Faerber & Tine Jørgensen
    299,45 kr.

    For hundredtusindvis af danskere er det en daglig kamp at fordøje maden. Rigtig mange af os lider, ofte i det skjulte, af luft i maven og andre smerter fra tarmsystemet, forstoppelse, diarré, sure opstød, halsbrand og refluks – selv om der findes effektive løsninger på problemet.”Men der er ingen one-size-fits-all”-løsning, og hvis maven driller, skal du ikke bare følge rådet om at spise nogle flere kostfibre. Måske er det noget helt andet, der skal til for at løse dit problem,” fortæller Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring og har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser. ”Forskellige fordøjelsesproblemer kræver forskellige løsninger. I denne bog får man hjælp til at identificere årsagen til netop sine problemer – og en konkret handlingsplan til at løse dem, så man ikke bliver slave af sin mave.”Med afsæt i både videnskaben og sine erfaringer med at udrede hundredvis af klienter gennemgår Tine Jørgensen i letforståeligt sprog og med en befriende humor de hyppigste fordøjelsesproblemer og præsenterer en skræddersyet 3-trins plan til dem hver. Plus masser af opskrift er på mad, som man trygt kan sætte tænderne i.Glem alt om kedelig skånekost uden smag og struktur. Opskrifterne er udviklet af den kendte kogebogsforfatter og madblogger Jane Faerber, som har fået maksimal velsmag ud de tarmvenlige principper.

  • - En beretning om stress, kærlighed og livet i toppolitik
    af Jacob Mark
    239,45 kr.

    Det ramte avisernes forsider med et brag, da SF’s 30-årige gruppeformand, Jacob Mark, fortalte, at han havde mistet det meste af sit syn som følge af stress. I bogen Fartblind tager Jacob Mark os med bag kulisserne på nogle vilde, kulørte og travle år med valgkampe, MeToo, shitstorme og politiske sejre og nederlag, der undervejs blev ledsaget af voldsom angst og stress. Hudløst ærligt fortæller han om sit livs største krise og kampen for at finde sig selv under sin syv måneder lange sygemelding. Fartblind er en dybt personlig fortælling om grænseløshed, fest og kærlighed og om at finde en ny vej, når kroppen siger fra, og livet kræver en genstart.

  • - Selvbehandling af smerter
    af Clair Davies & Amber Davies
    349,45 kr.

    En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppenEt triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændings­tilstand i m

  • af Annette Søndergaard Gregersen
    129,45 kr.

    Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

  • af Katrine Marie Guldager
    199,45 kr.

    Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.

  • af Sara Blædel
    319,45 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • af Michael Katz Krefeld
    124,45 kr.

    Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?

  • af Lars Kepler
    279,45 kr.

    Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.

  • af Katherine Richardson
    59,45 kr.

    Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

  • - Hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden
    af Karen Armstrong
    249,45 kr.

    Et forsvar for den fortryllede natur I størstedelen af menneskehedens historie er naturen blevet opfattet som hellig og vores Gud eller guder blevet betragtet som allestedsnærværende. Da den vestlige verdens naturvidenskab og filosofi i det 17. århundrede begyndte at adskille Gud fra naturen, skete der ikke kun et brud med tusind års akkumuleret viden og erfaring – det blev også roden til den udbytning af naturen og den usunde individualisering, som nu viser sig fatal.Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. Hun argumenterer i sin bog for, at det ikke er nok at ændre adfærd for at dæmme op for den truende klimakatastrofe. Vi har brug for at reparere det grundlæggende bånd mellem verden og menneske. Hun er overbevist om, at religion og spiritualitet kan komme os til hjælp – den kunstige adskillelse kan heles. Naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt frem for at betragte dens ressourcer som en evig kilde til vores forbrug og velstand.Hvert af bogens ti kapitler præsenterer et tema, der står centralt i en af verdens store religioner: fra taknemmelighed og medfølelse til offer og ikkevold. Hvert kapitel afsluttes af praktiske råd til et nyt mindset om forholdet mellem natur og det hellige."Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand. Karen Armstrong, født 1944, er en engelsk forfatter og religionsformidler. Hun var katolsk nonne i syv år, men forlod sin klosterorden i 1969 for at studere engelsk ved universitetet i Oxford. Hun har gennem sit omfattende og prisbelønnede forfatterskab fået et indgående kendskab til verdensreligionerne og beskriver sig selv som freelancemonoteist. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Jerusalem og Muhammed. En biografi.

  • af Benjamin Koppel
    239,45 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • - Manifest
    af Glenn Bech
    219,45 kr.

    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    239,45 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • af Katrine Engberg
    199,45 kr.

    Liv Jensen står ved en skillevej. Hun har sagt sit arbejde op som efterforsker ved Nordjyllands politi og er rejst retur til barndomshjemmet i Rødovre. Hun opretter et privat detektivbureau og flytter fra forældrene ind i underetagen i et hus på Vesterbro, hvor den pensionerede rammemager Jan Leon og hans voksne datter, Hannah, bor. To mennesker, som deler en sorg. Mens Liv overvåger potentielle forsikringssvindlere, drømmer hun om et job i Drabsafdelingen. Indtil den dag hendes ven og mentor, Petter Bohm fra Københavns Politi, tilbyder hende en opgave. Gert Linde, beatprovo og kulturjournalist, blev dræbt for tre år siden, og gerningsmanden er aldrig fundet. Sagen er henlagt, men måske kan Liv opklare den, slette minderne fra Aalborg og vende tilbage til politiet igen?Efterforskningen sender Liv til den jyske vestkyst og tilbage i tiden. Til de mørke kapitler af historien, hvor alle flygter fra noget. Også Liv. DET BRÆNDENDE BLAD er første fortælling i serien med Liv Jensen i hovedrollen. Bogen udkommer 11. oktober 2022.

  • af Michael Katz Krefeld
    129,45 kr.

    "Mørket kalder" er Michael Katz Krefelds nye selvstændige storbykrimi om politikommissæren, Cecilie Mars. Cecilie Mars er nyudnævnt politikommissær, da hun en sen nattetime skal træffe et valg, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. Hendes beslutning blev overvåget og filmet, og nu modtager hun anonyme trusler fra et mennesker, som vil afsløre alt, medmindre Cecilie lader sig diktere af hans skræmmende dagsorden. Inden længe er hun hvirvlet ind i farlige og uhyggelige planer om selvtægt, og hun bliver stillet ansigt til ansigt med sin egen retfærdighedsfølelse og med de mennesker, der står hende allernærest. Forfatteren bag denne storbykrimi, Michael Katz Krefeld, er kendt for sine prisvindende bestsellere blandt andet om privatopdageren Ravn.