De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Udvidet returret til d. 31. januar 2024

Politi og kriminalitet

Her finder du spændende bøger om Politi og kriminalitet. Nedenfor er et flot udvalg af over 10.926 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
    af Peter Graae
    299,45 kr.

    Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.

  • af Dennis Drejer & René Dahl Andersen
    299,45 kr.

    René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

  • af Gitte Søby Madsen & Ali Najei
    249,45 kr.

    OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden.Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig.Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest.I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden.Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.

  • af Jørn Jønke Nielsen
    299,45 kr.

    Efter 40 års medlemskab blev Danmarks mest prominente biker og berygtede rocker, Jørn Jønke Nielsen, smidt ud af Hells Angels. Jønke var en af grundlæggerne af den første skandinaviske HA-afdeling, og i fire årtier tegnede han klubben i Danmark. De sidste ti år var han et af de mest indflydelsesrige medlemmer i det verdensomspændende motorcykelbroderskab, men endte i unåde, sat i Out af det fællesskab, han loyalt havde tjent siden sine teenageår.I JØNKE – EN NY BEGYNDELSE fortæller han historien om de sidste ti år af sit liv; ture med Hells Angels, samvær og splid i klubhusene, forfatterskab og foredrag, familie og kærester – og det mødehelvede, som i takt med klubbens konflikter og interne stridigheder truer med at opløse det før så stålsatte broderskab. HA-veteranen fortæller levende om, hvordan han arbejdede for klubben, men samtidig trak sig for ikke at miste den sidste rest af respekt for de brødre, han selv havde været med til at gøre til medlemmer. Om at blive uvenner med gamle venner, livet på godt og ondt. Med en sjælden set insiderviden bringer forfatteren os videre i den historie, han allerede har beskrevet i sine tidligere selvbiografier. Læs hans beretning om vejen til en ny begyndelse.

  • - Den hårde kerne
    af Peter Øvig Knudsen
    149,45 kr.

    Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune. 

  • - Hells Angels indefra
    af Morten Frich
    99,45 kr.

    Gennem fem år havde Kasper Vetter sin daglige gang i Hells Angelsʼ klubhus i Aarhus. Han kom under vingerne på klubbens nummer to og lærte at lave penge på alt fra hættetrøjer til hash, mens han festede sig gennem nætterne med lokale forretningsfolk i en sky af kokain. 11. august 2009 gik Kasper Vetter til politiet for at fortælle alt om sin kriminelle karriere og sit samarbejde med folk i og omkring Hells Angels. 26 år gammel, slidt op af stress og steroider, så han ingen anden udvej. Kronvidnet er en dokumentarisk beretning om, hvordan det kunne komme så vidt. "I lufthavnen i Hamborg fandt de hver sit toilet, trak bukserne ned og gik i gang. Der var to millioner kroner i 500 euro-sedler, ca. 500 styk, sammenrullet og stoppet i kondomer. HAʼeren og Kasper Vetter arbejdede i stilhed. Det gjorde mere ondt, end Kasper havde regnet med, og da han var færdig, føltes det, som om der var meget langt til Malaga.„Det er da godt, man har sit gode humør,“ hørte han sig selv sige."

  • - Den danske celle
    af Peter Øvig Knudsen
    149,45 kr.

    Blekingegadebandens historie handler om meget mere end et millionrøveri mod et postkontor i Købmagergade og drabet på en ung politibetjent i 1988. Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP. Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare. Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen. Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to. Indlæst af Torben Sekov.   

  • - I krig med AK81
    af Marie Louise Toksvig
    99,45 kr.

    I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.

  • - Fortællingen om en familie
    af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    249,45 kr.

    Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

  • af Stine Bolther & Jens Møller Jensen
    149,45 kr.

    Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

  • af Puk Damsgård
    129,45 - 199,45 kr.

    Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).

  • af Kristian Corfixen
    149,45 kr.

    En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne? I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen - heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke. Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.

  • - Bandefængslet indefra
    af Mohammed Ali & Frej Bramming
    244,45 kr.

    Kom med ind i en brutal verden bag tremmer, hvor død, vold og trusler forfølger de ansatte. Også når de går hjem.Firhjulstrækkeren i bakspejlet kom nærmere og lagde sig ud i overhalingsbanen på motorvejen. En ung, mørkklædt mand foldede sin hånd som en pistol og kiggede direkte på Ali. Beskeden var ikke til at tage fejl af. Mohammed Ali blev en del af en rå verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Blodige konflikter fra gaden blev slæbt med ind bag murene, hvor den afstumpede vold rystede den tidligere elitebokser. Bag lås og slå regerer de stærke, og de svage bliver udnyttet og forsømt. Hverdagen blev også en kamp mellem indsatte og ansatte om, hvem der styrede fængslet. Der blev knyttet tætte bånd mellem fængselsbetjentene, men der var også kollegaer, der ikke fulgte spillets regler. Jo længere tid der gik, desto sværere fik Ali selv ved at kende forskel på rigtigt og forkert. Til sidst endte vold og trusler med at forfølge Ali udenfor fængslets mure og kaste lange skygger over hans liv. Det her er historien om bandefængslet indefra.

  • - Inside the FBI Elite Serial Crime Unit (Now A Netflix Series)
    af John Douglas
    139,45 kr.

    Mindhunter, a captivating book penned by the brilliant John Douglas, was published in 2017 by Cornerstone. This book falls under the genre of true crime, a category that Douglas excels in. Mindhunter takes you on a thrilling journey into the depths of the criminal mind. Based on Douglas' real-life experiences as a special agent for the FBI, the book explores the process of profiling serial killers and rapists. Douglas' expertise and gripping storytelling make this book a must-read for any true crime enthusiast. The publication of Mindhunter by Cornerstone in 2017 marked a significant contribution to the genre. The book has since been praised for its insightful and chilling exploration of criminal psychology.

  • af Stephen Mitford Goodson
    284,45 - 349,45 kr.

  • af Sam Millar
    139,45 kr.

    The incredible true life story of Sam Millar, from his childhood in Belfast to membership of the IRA, time spent in Long Kesh internment camps and carrying out the $7 million Brinks heist, one of the biggest robberies in U.S. history. Subject of RTE Documentary on One: The Seven Million Dollar Man.

  • af Michelle McNamara
    114,45 kr.

  • af Iceberg Slim
    109,45 kr.

    The perennial cult classic, introduced by Irvine Welsh

  • - The Secret History of the Sackler Dynasty
    af Patrick Radden Keefe
    134,45 - 174,45 kr.

    The story of the Sackler Dynasty, Purdue Pharma, and their involvement in the opioid crisis that has created millions of addicts, even as it generated billions of dollars in profit.

  • - A True Account of a Multiple Murder and its Consequences
    af Truman Capote
    124,45 - 129,45 kr.

    Reconstructs the murder in 1959 of a Kansas farmer, his wife and both their children. In this title, the author's study of the killings and subsequent investigation explores the circumstances surrounding this terrible crime and the effect it had on those involved.