De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Udvidet returret til d. 31. januar 2024

Historie og samfund

Historie og samfund er til dig, som finder bøger omhandlende verdenshistorien spændende. Vi går ikke på kompromis med, hvorfor vores verden ser ud, som den gør i dag. Derfor er vores udvalg stort, og du kan finde alt lige fra krige og lokalhistorier til politik, religion og mytologi. Synes du historiefaget er spændende i skolen, så finder du blandt andet historiske bøger om 2. verdenskrig, ellers kan du også finde en god bog om danmarks historie og meget mere. Hvis du derimod er ældre og vil se tilbage på de mange forskellige samfund, vi har levet i, så finder du også debatter og analyser om disse.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's nytårstaler 1972-2023
     
    299,45 kr.

    »Dronning Margrethe gjorde nytårstalen [...] til ét af sine mange særlige kendetegn. [...] For at minde danskerne om, hvad der var det væsentlige i tilværelsen. Om, hvordan man opfører sig over for hinanden, og om, hvordan den aktuelle politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige udvikling i Danmark burde ses i en større og længere historisk, europæisk og internationalt sammenhæng.«Sådan skriver Lars Hovbakke Sørensen i forordet til Gud bevare Danmark. For dronning Margrethes nytårstaler var ikke bare en tradition, der indledte danskernes nytårsfest, det var »holdepunkt for de mange danskere, som hvert år satte sig foran tv-skærmen eller tændte for radioen for at høre dronning Margrethe sætte tingene i et større perspektiv.«Her er alle 52 samlet i en smuk og gennemillustreret luksusudgave med 26 fotos af dronningen. En usædvanlig flot gavebog til alle danske royalister og fans af Margrethe II.

  • - Sikkerhedsekspertens guide til, hvordan du sikrer dig selv og din familie under kriser, katastrofer og strømsvigt
    af Susanne Skov Diemer
    199,45 kr.

    Hvordan vil du klare dig, hvis du ikke har wifi i en uge? Hvordan vil du tackle det, hvis strømmen går og ikke kommer tilbage foreløbigt? Hvor mange dage kan du brødføde dig selv og din familie med det, du har i skabene lige nu? Har du antydningen af en plan for, hvordan du vil klare dig, hvis - eller rettere: den dag - Danmark bliver ramt af en længerevarende krise? ER DU I DET HELE TAGET KLAR TIL ET SAMFUNDSNEDBRUD? Det bliver du med denne enkle indføring i de mest grundlæggende forberedelser for dig og din familie: Hvad er et nødlager, og hvorfor skal du have det. Derfor kan du ikke regne med, at myndighederne redder dig ud af alle kriser. Sådan planlægger du løsninger på de mest sandsynlige worst case-scenarier for både dig selv og dine nærmeste. Så er du forberedt, hvis – eller når – Danmark bliver ramt af et cyberangreb, fysisk terror, virus eller et helt fjerde krisescenarie.

  • af Conny Palmkvist
    349,45 kr.

    ”Vi må redde så mange, vi kan.”I efteråret 1943 havde Danmark været besat af Tyskland i tre og et halvt år, men det var først på det tidspunkt, nazisterne indledte deportationen af de danske jøder og tog fuld kontrol over den danske ordensmagt. Den trussel, som så længe havde ruget over befolkningen, kom nu endelig for dagens lys.En gruppe danske modstandsmænd og betjente fra det svenske sikkerhedspoliti risikerede livet for at redde så mange som muligt til Sverige over Øresund. Under dæknavnet Helsingør Syklub lykkedes det danskerne med hjælp fra politiet i Helsingborg frem til sommeren 1944 at fragte knap 1500 modstandsmænd og flygtninge til Sverige.Syklubbens modige skipper, Erling Kjær, som i ly af natten med dødsforagt krydsede over Øresund i en lille motorbåd mellem minefelter og tyske jagere, gik under navnet den røde nellike. Det her er beretningen om, hvordan han og de andre nelliker hjalp deres medmennesker og ofte satte deres eget liv på spil, når der var brug for det. Fordi det ganske enkelt var det eneste rigtige og anstændige at gøre.Under arbejdet med Sundets røde nelliker har Conny Palmkvist interviewet mange af de tilbageværende slægtninge til medlemmerne af Helsingør Syklub. Bogen bygger også i vidt omfang på ikke offentliggjorte private samlinger.

  • - Adolf Hitler Mein Kampf i dansk oversættelse
    af Adolf Hitler
    379,45 kr.

    NY OG OPDATERET UDGAVE Adolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en opdateret dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime. Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925. Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf". Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig. Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland. "Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket. Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind. Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.

  • af Anders Puck Nielsen & Kasper Junge Wester
    259,45 kr.

    Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

  • - De Danske Ministerier
    af Thorsten B. Olesen & Niels W. Olesen
    349,45 kr.

    Titlen er udsolgt. Fås i anden udgave. Isbn: 9788712058991De Danske Ministerier 1982-1993 En politisk danmarkshistorie, set fra Slotsholmen I 1972 trådte Jens Otto Krag tilbage som statsminister, og det følgende årti frem blev Anker Jørgensens, kun afbrudt af Poul Hartlings lille Venstre-regering 1973-75. Anker Jørgensen opgav imidlertid at regere videre i 1982, hvorefter Poul Schlüter dannede regering. Anker Jørgensens tiår var præget af dyb økonomisk krise, energikrise og det nye EF-medlemskab – og efter Jordskredsvalget 1973 af en kompliceret parlamentarisk situation med en række nye partier, som ændrede det politiske landskab grundlæggende. Det var en periode, hvor politikken i og uden for Anker Jørgensens parti slog sig i tøjret, når ungdomsoprør skulle forenes med Glistrups skatteoprør, når indkomstpolitik skulle ’sælges’ til arbejdsmarkedets parter, eller når miljøhensyn skulle prioriteres i forhold til energihensyn (atomkraft) og væksthensyn. De vedvarende balanceproblemer og ikke mindst forsøget på at sikre fagbevægelsens opbakning til den økonomiske krisepolitik sled på Anker Jørgensen, der i 1982 reelt opgav at regere videre. Bogen fortæller et centralt stykke politiske danmarkshistorie og giver et medrivende indblik i det parlamentariske maskinrum. Bogen indgår, ligesom Poul Schlüters epoke, i den traditionsrige udgivelsesrække, De Danske Ministerier, som her genopstår i moderne form.

  • - 50 røverhistorier fra virkeligheden
    af Alexander Janku & Peter Løhde
    139,45 kr.

    Bogen er et produktet af kærlighed. Kærlighed til en god røverhistorie. Kærlighed til fortiden og det, den kan lære os om nutiden. Det er en kombination af det hele, som Alexander Janku og Peter Løhde har dyrket gennem fem år i deres podcast Vanvittig Verdenshistorie som de nu, for første gang, har nedfældet på skrift. I podcasten dyrker de historier fra virkeligheden, der overgår den vildeste fantasi. Både fra den nære fortid, fjerne fortid samt ind - og udland. Man skulle tro det var løgn - men der er sgu god nok.Bogen tager udgangspunkt i nogle af de vildeste fortællinger, de hr dækket i podcasten - tilsat nye historier.Alle historierne er fra den autentiske virkelighed, og de har lagt et stort tykke arbejde i at faktatjekke dem i det omfang, det er muligt. Hvis du kan lide vilde historier, platte ordspil og mærkelig fakta, så velkommen til!Bogen kan nydes over en kold øl, på toilettet eller hvor end du har lyst. Nyd den for dig selv eller giv den til en ven, du vil gøre klogere eller en fjende, du vil gøre dummere.Om ikke andet, så håver vi, at den vil give dig et smil på læben.

  • - Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge
    af Christian Hjortkjær
    169,45 kr.

    Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

  • af Bertrand Russel
    149,45 kr.

    »Det jeg agter at sige er, at troen på dydigheden ved ARBEJDE gør stor skade i den moderne verden, og at vejen til lykke og velstand går via en organiseret reduktion af arbejdsmængden.«Sådan skriver filosoffen Bertrand Russell i sit indflydelsesrige essay Hyldest til lediggang fra 1932, som nu udgives på dansk sammen med to andre samtidige tekster Det gode liv og Frelse. Fælles for dem alle er, at de overbevisende og humoristisk argumenterer for, at meningen med livet ikke skal findes på arbejdsmarkedet. På samme måde gælder det, at vi ikke skaber det bedste samfund, ved udelukkende at fokusere på effektivitet, vækst og produktivitet.Bogen indeholder også idéhistoriker Mikkel Thorups introducerende efterskrift, der i essayform sætter Russells tanker i kontekst

  • af Kaare Dybvad Bek
    219,45 kr.

    Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

  • af Snorri Sturluson
    249,45 kr.

    Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

  • - Angrebet på Kongressen var ikke afslutningen. Det var begyndelsen.
    af Steffen Kretz
    259,45 kr.

    "Velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand," 5 A'er, Altinget.dk"... på alle måder god at få forstand af." 4 stjerner, Kristeligt Dagblad4 hjerter, PolitikenSTORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer. Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.

  • af Laura Bates
    249,45 kr.

    Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.

  • af Stine Grønbæk Jensen & Sarah Smed
    299,45 kr.

    Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

  • - Vores vrede, ansvar og potentiale
    af Sebastian Lynggaard
    249,45 kr.

    Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena.I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen.Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.

  • - Galskab og gennembrud i medicinen
    af Klaus Larsen
    254,45 kr.

    Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

  • af Niccolo Machiavelli
    199,45 kr.

    Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)

  • - alt det, du havde glemt, du kunne huske
    af Dorthe Chakravarty
    259,45 kr.

    Irma har sat sit præg på dagligvarehandlen siden 1886. Snart er historien, som vi kender den, slut. Her er bogen, der gennem udvalgte ikoniske genstande fortæller Irmas historie: Irma-kaffen, rødvinen, Maries medister, Irma-dukker, engangstrusser, kunstdåser, Kina-sko og meget mere.Få den nostalgiske historie om dengang Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik efter amerikansk forbillede. Læs om tiden, hvor Irma også var et rejsebureau, der fragtede eventyrlystne danskere til eksotiske egne. Om hvordan kunderne kunne ringe og bestille frisklavet kolbekaffe på Irma-fonen og om kaffe-sporvognene, der kørte rundt i de københavnske gader. Det er en fortælling om kampen for fødevarernes kvalitet, økologi, godt købmandskab og små producenter. Ikke mindst er det Irma-historie flettet sammen med danmarkshistorie.Dorthe Chakravarty er historiker, forfatter og forhenværende radiovært på DR P1. Hun har skrevet flere kulturhistoriske bøger.

  • - Hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os
    af Christian Bennike
    249,45 kr.

    Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

  • af Florence Given
    139,45 kr.

    21-årige Florence Given har skrevet en inspirerende feministisk håndbog med udgangspunkt i sin personlige historie.Du skylder ikke nogen at være smuk opfordrer blandt andet til at:- elske sex og hade sexisme- omprogrammere den patriarkalske hjernevask- tjekke sine privilegierFlorence Given undersøger gamle og nye hjørner af den feministiske samtale og gør den let og sjov med sine personlige erfaringer og egne illustrationer, med samtaler mellem yngre Florenceog ældre Florence og med citater fra ikoniske figurer. Du skylder ikke nogen at være smuk giver plads til åbenhed, forandring og fejl. Den udfolder vigtige emner og begreber for vores tid, fra heteronormativitet og internaliseret misogyni til gaslighting og ghosting, queerness og sexpositivitet, samtykke og victim blaming.

  • af Jessica Hallbäck (red)
    229,45 kr.

    En feministisk coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.Dette er ikke bare en bog – det er også en samling feministiske kunstværker til at hænge på væggen. I bogen finder du en samling af 20 fantastiske plakater fra over 100 års kvindekamp i både udlandet og i Danmark. Du kan bladre gennem siderne som en almindelig bog eller forsigtigt trække de sider ud, du gerne vil hænge op.Plakaterne er trykt i A4-størrelse på 300-grams kunstpapir og passer perfekt til almindelig rammestørrelse.En perfekt gavebog til alle generationer – til din mor, datter, veninde og din gamle rødstrømpebedstemor.

  • - REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker
    af Poul Holt Pedersen & Karsten Hvam Pedersen
    259,45 kr.

    Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og mest spektakulære bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atomsikker bunker til 350 personer. Herfra skulle regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen – i demokratiets mest komprimerede form – lede landet igennem 3. verdenskrig.Dette reserve-Christiansborg var så hemmeligt, at det ikke engang havde et officielt navn. Atombunkeren – der først efter flere årtier fik kodenavnet REGAN VEST – ligger flere hundrede meter inde i en bakke. Anlægget som er en underjordisk by med 232 rum, er bygget til at kunne klare en atomkrig, har egen vand- og elforsyning, hospital, radiostation, krisestyringsfaciliteter og en lejlighed til kongehuset. Med udgangspunkt i REGAN VEST fortælles nu for første gang den samlede historie om Nøddanmark og hvorfra og hvordan regeringen, civilregionerne og kommunerne kunne føre Danmark gennem atomkrig. Regeringsanlæggene – og en meget stor del af den civile beredskabsplanlægning – har hidtil været holdt usynlig og hemmelig. Danmark havde forberedt sin egen undergang med nødbegravelsespladser, nye pengesedler, en ny opdeling af landet og meget mere. Bogen er fyldt med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om faren og sønnen der, til begges store overraskelse, pludselig mødte hinanden 60 meter under jorden. Danmarks dybeste hemmelighed er desuden den eneste bog der indeholder fotos inde fra det aktive REGAN ØST.

  • af Michael Scott-Baumann
    179,45 kr.

    Konflikten mellem Israel og Palæstina er en af de bitreste i historien, og den har omfattende konsekvenser. I denne bog beskriver mellemøsteksperten Michael Scott-Baumann konfliktens oprindelse og udvikling helt op til nutiden. Bogen undersøger blandt andet briternes rolle i optakten til etablering af staten Israel i 1948, Uafhængighedskrigen 1948-49, Seksdageskrigen i 1967, Osloaftalerne, de to Intifadaer, Trumps fredsplan fra 2020 og den krig, der brød ud mellem Israel og Hamas i 2023. Hvert kapitel kortlægger de politiske forhold, præsenterer forskellige fortolkninger og slutter med personlige vidnesbyrd fra israelere og palæstinensere, hvis tilværelse er blevet formørket af vold.

  • - maj 1945 i Flensborg - mellem ofre og gerningsmænd
    af Hans Christian Davidsen
    259,45 kr.

    Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

  • af Mikkel Thorup
    189,45 kr.

    Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

  • af Gunn Strand Hutchinson & Siv Oltedal
    333,95 kr.

    Hutchinson og Oltedal udkommer nu i Danmark med opfølgeren til ”Modeller i socialt arbejde”, som har været et hovedværk i socialt arbejde i det 21. århundrede.Det afgørende ved bogen er dens overblik over en lang række af teoretiske tilgange, der på forskellig vis bidrager til en forståelse af baggrunden for menneskers sociale problemer og det modsvarende valg af metodiske indsatser i socialt arbejdes praksis.Der bygges bro mellem teori og praksis i en gennemgående case fra den danske socialsektor. Casen belyser, hvordan de teoretiske perspektiver kan få forskellige konsekvenser for, hvordan socialarbejderen forstår sociale problemer og handler.Bogen er relevant for bachelor- og kandidatstuderende i socialt arbejde, studerende ved efter- og videreuddannelserne og professionelle på det sociale område.Gunn Strand Hutchinson er docent i socialt arbejde ved Nord Universitet, Det samfundsvidenskabelige fakultet.Siv Oltedal er professor i socialt arbejde ved Universitetet i Stavanger, Det samfundsvidenskabelige fakultet.

  • - 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge
    af Noemi Katznelson, Mette Pless, Anne Görlich & mfl.
    229,45 kr.

    Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv. Mange unge kæmper med en række af udfordringer, og det skaber bekymring blandt de voksne. Lærere, vejledere, pædagoger, psykologer og andre fagprofessionelle står hver dag i udfordrende situationer med unge, som udviser tegn på mistrivsel. Samtidig ser vi et væld af begreber, der forsøger at indfange de nye tendenser, men hvad er der på spil?I denne bog kommer 11 forskere fra ind- og udland med en række bud på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af aktuelle samfundsmæssige forandringer. Forskerne bidrager derudover med forskellige vinkler på, hvordan man kan arbejde med at fremme de unges livsduelighed. Bogens kapitler bygger på interview med: Morten Ejrnæs, Hanne Warming, Anders Petersen, Nikolas Rose, Nanna Mik-Meyer, Máirtin Mac an Ghaill, Tracy Shildrick og Robert MacDonald, Christer Hyggen, Kitty te Riele, Jette Kofoed og Line Lerche Mørck.Ny udsathed i ungdomslivet er henvendt til praktikere, der arbejder med unge, og til forskere, studerende, undervisere, politiske beslutningstagere og andre, der beskæftiger sig med ungdomsliv og sociologi.Udgivelsen er et led i Center for Ungdomsforsknings forskningsprojekt: ”Ny udsathed”, som er realiseret vha. en bevilling fra Den Obelske Familiefond.

  • - Om køn, feminisme og #metoo
    af Helle Thorning-Schmidt
    269,45 kr.

    "Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

  • - For de socialfaglige og pædagogiske professionsuddannelser
    af Lars Hovbakke Sørensen
    229,45 kr.

    Bogen giver en samlet fremstilling af socialpolitikkens og velfærdsstatens udvikling i Danmark målrettet de studerende på pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. Velfærdsstatens historie indgår som en væsentlig del af undervisningen på begge uddannelser.For at forstå, hvorfor det sociale arbejde og arbejdet med børn og unge ser ud, som det gør, må man rette fokus på, at begge dele er blevet til som et resultat af de løbende forandringer af velfærdsstaten og af vores forestillinger om den. Bogen peger på, hvilke forhold der har været med til at skabe og udvikle velfærdsstaten, og hvilke faktorer der i de senere årtier har været med til at udgøre en potentiel trussel mod den. Et vigtigt fokus i bogen er, hvilke konsekvenser udviklingen af velfærdsstaten og dets grundlæggende principper har haft for både pædagog- og socialrådgiverprofessionen.Lars Hovbakke Sørensen er lektor, ph.d., på socialrådgiveruddannelsen, Professionshøjskolen Absalon.Vi er blevet gjort opmærksom på en fejl på s. 125 i bogen. Den sætning, der afslutter kapitlet, er ikke kommet med i sin fulde helhed.Der skulle stå: Det er ønsket om, at de økonomiske overvejelser skal træde mere i baggrunden, og om, at de menneskelige relationer og den mangefacetterede kortlægning af et problem skal træde mere i forgrunden i forbindelse med indsatsen for at løse problemet.

  • af Anker Brink Lund, Lars Bo Kaspersen, Jørgen Goul Andersen, mfl.
    363,95 kr.

    Political sociology is fundamentally interdisciplinary, combining theories and empirical insights from disciplines such as sociology, political science, political economy and media studies. This book provides a state-of-the-art introduction to the broad field of political sociology, from the historical formation of states and the institutions of welfare states to sociological theories of voting behaviour and other everyday political activities. It avoids advocating any particular discipline or theoretical perspective, instead inviting students to engage and take part in debates that are central to political sociology and important to society at large.Introduction to Political Sociology is edited by Benedikte Brincker, associate professor at Copenhagen Business School, with contributions from key scholars in political sociology.